Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Laus tibi, Dómine, Rex ætérnæ glóriæ.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Priset være du, Herre, Konge i evighed æret.
|
Psalmus 66 [0]
66:2 Deus misereátur nostri, et benedícat nobis: * illúminet vultum suum super nos, et misereátur nostri.
66:3 Ut cognoscámus in terra viam tuam, * in ómnibus géntibus salutáre tuum.
66:4 Confiteántur tibi pópuli, Deus: * confiteántur tibi pópuli omnes.
66:5 Læténtur et exsúltent gentes: * quóniam iúdicas pópulos in æquitáte, et gentes in terra dírigis.
66:6 Confiteántur tibi pópuli, Deus, confiteántur tibi pópuli omnes: * terra dedit fructum suum.
66:7 Benedícat nos Deus, Deus noster, benedícat nos Deus: * et métuant eum omnes fines terræ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 66 [0]
66:2 Gud være os nådig og velsigne os, * han lade sit ansigt lyse over os,
66:3 Så din vej kendes på jorden * og din frelse blandt alle folkene.
66:4 Folkene skal takke dig, Gud, * alle folkene skal takke dig.
66:5 Folkeslagene skal glæde sig og juble, * for du dømmer folkene retfærdigt, og du leder folkeslagene på jorden.
66:6 Folkene skal takke dig, Gud, * alle folkene skal takke dig. Jorden har givet sin afgrøde.
66:7 Gud, vor Gud velsigne os, Gud velsigne os, * og hele den vide jord frygte ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmi {Laudes:2 Psalmi et antiphonæ ex Proprio de Tempore}
Ant. Tunc acceptábis * sacrifícium iustítiæ, si avérteris fáciem tuam a peccátis meis.
Psalmus 50 [1]
50:3 Miserére mei, Deus, * secúndum magnam misericórdiam tuam.
50:3 Et secúndum multitúdinem miseratiónum tuárum, * dele iniquitátem meam.
50:4 Ámplius lava me ab iniquitáte mea: * et a peccáto meo munda me.
50:5 Quóniam iniquitátem meam ego cognósco: * et peccátum meum contra me est semper.
50:6 Tibi soli peccávi, et malum coram te feci: * ut iustificéris in sermónibus tuis, et vincas cum iudicáris.
50:7 Ecce enim, in iniquitátibus concéptus sum: * et in peccátis concépit me mater mea.
50:8 Ecce enim, veritátem dilexísti: * incérta et occúlta sapiéntiæ tuæ manifestásti mihi.
50:9 Aspérges me hyssópo, et mundábor: * lavábis me, et super nivem dealbábor.
50:10 Audítui meo dabis gáudium et lætítiam: * et exsultábunt ossa humiliáta.
50:11 Avérte fáciem tuam a peccátis meis: * et omnes iniquitátes meas dele.
50:12 Cor mundum crea in me, Deus: * et spíritum rectum ínnova in viscéribus meis.
50:13 Ne proícias me a fácie tua: * et spíritum sanctum tuum ne áuferas a me.
50:14 Redde mihi lætítiam salutáris tui: * et spíritu principáli confírma me.
50:15 Docébo iníquos vias tuas: * et ímpii ad te converténtur.
50:16 Líbera me de sanguínibus, Deus, Deus salútis meæ: * et exsultábit lingua mea iustítiam tuam.
50:17 Dómine, lábia mea apéries: * et os meum annuntiábit laudem tuam.
50:18 Quóniam si voluísses sacrifícium, dedíssem útique: * holocáustis non delectáberis.
50:19 Sacrifícium Deo spíritus contribulátus: * cor contrítum, et humiliátum, Deus, non despícies.
50:20 Benígne fac, Dómine, in bona voluntáte tua Sion: * ut ædificéntur muri Ierúsalem.
50:21 Tunc acceptábis sacrifícium iustítiæ, oblatiónes, et holocáusta: * tunc impónent super altáre tuum vítulos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Tunc acceptábis sacrifícium iustítiæ, si avérteris fáciem tuam a peccátis meis.
|
Psalms {Laudes:2 Psalms and antiphons from the Proper of the season}
Ant. Then shalt Thou be pleased * with the sacrifices of righteousness, when Thou hast hidden thy face from my sins.
Psalm 50 [1]
50:3 Gud, vær mig nådig * i din godhed,
50:3 Udslet mine overtrædelser * i din store barmhjertighed!
50:4 Vask mig fuldstændig ren for skyld, * rens mig for synd!
50:5 For jeg kender mine overtrædelser, * og min synd har jeg altid for øje.
50:6 Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; * så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer.
50:7 I skyld har jeg været, fra jeg blev født, * i synd, fra min mor undfangede mig.
50:8 Du elsker sandhed * i det dunkle, du lærer mig visdom i det skjulte.
50:9 Rens mig med isop for synd, * vask mig hvidere end sne!
50:10 Forkynd mig fryd og glæde, * lad de knogler, du knuste, juble!
50:11 Vend dit ansigt bort fra mine synder * og udslet al min skyld!
50:12 Skab et rent hjerte i mig, Gud, * giv mig på ny en fast ånd!
50:13 Kast mig ikke bort fra dig, * og tag ikke din hellige ånd fra mig!
50:14 Lad mig atter frydes over din frelse, * styrk mig med en villig ånd!
50:15 Jeg vil lære lovbrydere dine veje, * så syndere kan vende om til dig.
50:16 Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud, * så min tunge kan juble over din retfærdighed.
50:17 Herre, åbn mine læber, * så min mund kan forkynde din pris.
50:18 For du vil ikke have slagtoffer, * og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
50:19 Mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, * et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.
50:20 Gør i din nåde godt mod Zion, * opbyg Jerusalems mure!
50:21 Da vil du tage imod de rette ofre, brændoffer og heloffer; * da skal tyre ofres på dit alter.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Then shalt Thou be pleased with the sacrifices of righteousness, when Thou hast hidden thy face from my sins.
|
Ant. Bonum est * speráre in Dómino, quam speráre in princípibus.
Psalmus 117 [2]
117:1 Confitémini Dómino quóniam bonus: * quóniam in sǽculum misericórdia eius.
117:2 Dicat nunc Israël quóniam bonus: * quóniam in sǽculum misericórdia eius.
117:3 Dicat nunc domus Aaron: * quóniam in sǽculum misericórdia eius.
117:4 Dicant nunc qui timent Dóminum: * quóniam in sǽculum misericórdia eius.
117:5 De tribulatióne invocávi Dóminum: * et exaudívit me in latitúdine Dóminus.
117:6 Dóminus mihi adiútor: * non timébo quid fáciat mihi homo.
117:7 Dóminus mihi adiútor: * et ego despíciam inimícos meos.
117:8 Bonum est confídere in Dómino, * quam confídere in hómine:
117:9 Bonum est speráre in Dómino, * quam speráre in princípibus.
117:10 Omnes gentes circuiérunt me: * et in nómine Dómini quia ultus sum in eos.
117:11 Circumdántes circumdedérunt me: * et in nómine Dómini quia ultus sum in eos.
117:12 Circumdedérunt me sicut apes, et exarsérunt sicut ignis in spinis: * et in nómine Dómini quia ultus sum in eos.
117:13 Impúlsus evérsus sum ut cáderem: * et Dóminus suscépit me.
117:14 Fortitúdo mea, et laus mea Dóminus: * et factus est mihi in salútem.
117:15 Vox exsultatiónis, et salútis * in tabernáculis iustórum.
117:16 Déxtera Dómini fecit virtútem: déxtera Dómini exaltávit me, * déxtera Dómini fecit virtútem.
117:17 Non móriar, sed vivam: * et narrábo ópera Dómini.
117:18 Castígans castigávit me Dóminus: * et morti non trádidit me.
117:19 Aperíte mihi portas iustítiæ, ingréssus in eas confitébor Dómino: * hæc porta Dómini, iusti intrábunt in eam.
117:21 Confitébor tibi quóniam exaudísti me: * et factus es mihi in salútem.
117:22 Lápidem, quem reprobavérunt ædificántes: * hic factus est in caput ánguli.
117:23 A Dómino factum est istud: * et est mirábile in óculis nostris.
117:24 Hæc est dies, quam fecit Dóminus: * exsultémus, et lætémur in ea.
117:25 O Dómine, salvum me fac, o Dómine, bene prosperáre: * benedíctus qui venit in nómine Dómini.
117:26 Benedíximus vobis de domo Dómini: * Deus Dóminus, et illúxit nobis.
117:27 Constitúite diem solémnem in condénsis, * usque ad cornu altáris.
117:28 Deus meus es tu, et confitébor tibi: * Deus meus es tu, et exaltábo te.
117:28 Confitébor tibi quóniam exaudísti me * et factus es mihi in salútem.
117:29 Confitémini Dómino quóniam bonus: * quóniam in sǽculum misericórdia eius.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Bonum est speráre in Dómino, quam speráre in princípibus.
|
Ant. It is better to trust * in the Lord, than to trust in princes.
Psalm 117 [2]
117:1 Tak Herren, for han er god, * hans trofasthed varer til evig tid.
117:2 Israel skal sige: Han er god, * hans trofasthed varer til evig tid.
117:3 Arons hus skal sige: * Hans trofasthed varer til evig tid.
117:4 De, der frygter Herren, skal sige: * Hans trofasthed varer til evig tid.
117:5 I min trængsel råbte jeg til Herren, * han svarede og førte mig ud i det åbne land.
117:6 Herren er hos mig, * jeg frygter ikke, hvad kan mennesker gøre mig?
117:7 Herren er min hjælper, * jeg får mine modstanderes nederlag at se.
117:8 Det er bedre at søge tilflugt hos Herren * end at stole på mennesker.
117:9 Det er bedre at søge tilflugt hos Herren * end at stole på stormænd.
117:10 Om så alle folk omringer mig, i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
117:11 Om de omringer mig på alle sider, * i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
117:12 Om de sværmer om mig som bier, de brænder ned som ild i tjørnekrat, * i Herrens navn slår jeg dem tilbage.
117:13 Jeg blev stødt ned og var ved at falde, * men Herren kom mig til hjælp.
117:14 Herren er min styrke og lovsang, * han blev min frelse.
117:15 Der lyder jubel og sejrsråb * i de retfærdiges telte:
117:16 Herrens højre hånd bringer sejr, Herrens højre hånd er løftet, * Herrens højre hånd bringer sejr!
117:17 Jeg skal ikke dø, men leve * og fortælle om Herrens gerninger.
117:18 Herren tugtede mig hårdt, * men han overgav mig ikke til døden.
117:19 Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! * Her er Herrens port, her går de retfærdige ind!
117:21 Jeg takker dig, for du svarede mig * og blev min frelse.
117:22 Den sten, bygmestrene vragede, * er blevet hovedhjørnesten.
117:23 Det er Herrens eget værk, * det er underfuldt for vore øjne.
117:24 Denne dag har Herren skabt, * lad os juble og glæde os på den.
117:25 Herre, frels dog! Herre, lad det lykkes! * Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
117:26 Vi velsigner jer fra Herrens tempel. * Herren er Gud, han skal give os lys.
117:27 Lad festprocessionen danne kæde * helt op til alterets horn!
117:28 Du er min Gud, jeg takker dig, * min Gud, jeg priser dig.
117:28 Jeg takker dig, for du svarede mig * og blev min frelse.
117:29 Du er min Gud, jeg takker dig, min Gud, jeg priser dig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. It is better to trust in the Lord, than to trust in princes.
|
Ant. In matutínis, * Dómine, meditábor in te.
Psalmus 62 [3]
62:2 Deus, Deus meus, * ad te de luce vígilo.
62:2 Sitívit in te ánima mea, * quam multiplíciter tibi caro mea.
62:3 In terra desérta, et ínvia, et inaquósa: * sic in sancto appárui tibi, ut vidérem virtútem tuam, et glóriam tuam.
62:4 Quóniam mélior est misericórdia tua super vitas: * lábia mea laudábunt te.
62:5 Sic benedícam te in vita mea: * et in nómine tuo levábo manus meas.
62:6 Sicut ádipe et pinguédine repleátur ánima mea: * et lábiis exsultatiónis laudábit os meum.
62:7 Si memor fui tui super stratum meum, in matutínis meditábor in te: * quia fuísti adiútor meus.
62:8 Et in velaménto alárum tuárum exsultábo, adhǽsit ánima mea post te: * me suscépit déxtera tua.
62:10 Ipsi vero in vanum quæsiérunt ánimam meam, introíbunt in inferióra terræ: * tradéntur in manus gládii, partes vúlpium erunt.
62:12 Rex vero lætábitur in Deo, laudabúntur omnes qui iurant in eo: * quia obstrúctum est os loquéntium iníqua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In matutínis, Dómine, meditábor in te.
|
Ant. In the morning * O Lord, I shall meditate upon thee.
Psalm 62 [3]
62:2 Gud, du er min Gud, * jeg søger dig,
62:2 Min sjæl tørster efter dig, * min krop længes efter dig
62:3 I det tørre, udpinte, vandløse land. * Ja, jeg vil skue dig i helligdommen og se din magt og herlighed,
62:4 For din troskab er bedre end livet. * Mine læber skal lovsynge dig,
62:5 Ja, jeg vil prise dig hele mit liv, * i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
62:6 Min sjæl mættes som af fede retter, * og min mund lovpriser dig med jublende læber,
62:7 Når jeg på mit leje husker dig og tænker på dig i nattetimerne. * For du er blevet min hjælp,
62:8 Og jeg jubler i dine vingers skygge. Min sjæl hænger ved dig, * og din højre hånd holder mig fast.
62:10 Men de, der stræber mig efter livet, skal gå ned i jordens dyb; * de skal overgives til sværdet og blive bytte for rævene.
62:12 Kongen glæder sig over Gud, alle, der sværger ved ham, skal prise sig lykkelige, * for munden lukkes på løgnerne.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. In the morning O Lord, I shall meditate upon thee.
|
Ant. Potens es, Dómine, * erípere nos de manu forti: líbera nos, Deus noster.
Canticum Trium Puerorum [4]
Dan 3:57-88,56
3:57 Benedícite, ómnia ópera Dómini, Dómino: * laudáte et superexaltáte eum in sǽcula.
3:58 Benedícite, Ángeli Dómini, Dómino: * benedícite, cæli, Dómino.
3:59 Benedícite, aquæ omnes, quæ super cælos sunt, Dómino: * benedícite, omnes virtútes Dómini, Dómino.
3:60 Benedícite, sol et luna, Dómino: * benedícite, stellæ cæli, Dómino.
3:61 Benedícite, omnis imber et ros, Dómino: * benedícite, omnes spíritus Dei, Dómino.
3:62 Benedícite, ignis et æstus, Dómino: * benedícite, frigus et æstus, Dómino.
3:63 Benedícite, rores et pruína, Dómino: * benedícite, gelu et frigus, Dómino.
3:64 Benedícite, glácies et nives, Dómino: * benedícite, noctes et dies, Dómino.
3:65 Benedícite, lux et ténebræ, Dómino: * benedícite, fúlgura et nubes, Dómino.
3:66 Benedícat terra Dóminum: * laudet et superexáltet eum in sǽcula.
3:67 Benedícite, montes et colles, Dómino: * benedícite, univérsa germinántia in terra, Dómino.
3:68 Benedícite, fontes, Dómino: * benedícite, mária et flúmina, Dómino.
3:69 Benedícite, cete, et ómnia, quæ movéntur in aquis, Dómino: * benedícite, omnes vólucres cæli, Dómino.
3:70 Benedícite, omnes béstiæ et pécora, Dómino: * benedícite, fílii hóminum, Dómino.
3:71 Benedícat Israël Dóminum: * laudet et superexáltet eum in sǽcula.
3:72 Benedícite, sacerdótes Dómini, Dómino: * benedícite, servi Dómini, Dómino.
3:73 Benedícite, spíritus, et ánimæ iustórum, Dómino: * benedícite, sancti, et húmiles corde, Dómino.
3:74 Benedícite, Ananía, Azaría, Mísaël, Dómino: * laudáte et superexaltáte eum in sǽcula.
3:75 (Fit reverentia:) Benedicámus Patrem et Fílium cum Sancto Spíritu: * laudémus et superexaltémus eum in sǽcula.
3:56 Benedíctus es, Dómine, in firmaménto cæli: * et laudábilis, et gloriósus, et superexaltátus in sǽcula.
Ant. Potens es, Dómine, erípere nos de manu forti: líbera nos, Deus noster.
|
Ant. O Lord, Thou art mighty * to save us; with a strong hand deliver us, O our God.
De tre mænds lovsang [4]
Dan 3:57-88,56
3:57 Pris Herren, alle I Herrens værker, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:58 Pris Herren, I Herrens engle, * pris Herren, I himle,
3:60 Pris Herren, alle vande oppe over himlen, * pris Herren, hele hans hær,
3:62 Pris Herren, sol og måne, * pris Herren, himlens stjerner,
3:64 Pris Herren, al regn og dug, * pris Herren, alle vinde,
3:66 Pris Herren, ild og glød, * pris Herren, kulde og hede,
3:68 Pris Herren, dugdråber og snefnug, * pris Herren, frost og kulde,
3:70 Pris Herren, rim og sne, * pris Herren, nætter og dage,
3:72 Pris Herren, lys og mørke, * pris Herren, lyn og skyer,
3:74 Pris Herren, du jord, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:75 Pris Herren, bjerge og høje, * pris Herren, alt hvad der vokser på jorden,
3:77 Pris Herren, I kilder, * pris Herren, have og floder,
3:79 Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, * pris Herren, alle himlens fugle,
3:81 Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, * pris Herren, I mennesker,
3:83 Pris Herren, Israel, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:84 Pris Herren, I Herrens præster, * pris Herren, I Herrens tjenere,
3:86 Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, * pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet,
3:88 Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:90 (Bøj hovedet) Lad os prise Faderen og Sønnnen med Helligånden; * lad os lovsynge og ophøje ham til evig tid.
3:56 Lovet være du i himmelhvælvingen, * lovsunget og æret til evig tid.
Ant. O Lord, Thou art mighty to save us; with a strong hand deliver us, O our God.
|
Ant. Reges terræ * et omnes pópuli, laudáte Deum.
Psalmus 148 [5]
148:1 Laudáte Dóminum de cælis: * laudáte eum in excélsis.
148:2 Laudáte eum, omnes Ángeli eius: * laudáte eum, omnes virtútes eius.
148:3 Laudáte eum, sol et luna: * laudáte eum, omnes stellæ et lumen.
148:4 Laudáte eum, cæli cælórum: * et aquæ omnes, quæ super cælos sunt, laudent nomen Dómini.
148:5 Quia ipse dixit, et facta sunt: * ipse mandávit, et creáta sunt.
148:6 Státuit ea in ætérnum, et in sǽculum sǽculi: * præcéptum pósuit, et non præteríbit.
148:7 Laudáte Dóminum de terra, * dracónes, et omnes abýssi.
148:8 Ignis, grando, nix, glácies, spíritus procellárum: * quæ fáciunt verbum eius:
148:9 Montes, et omnes colles: * ligna fructífera, et omnes cedri.
148:10 Béstiæ, et univérsa pécora: * serpéntes, et vólucres pennátæ:
148:11 Reges terræ, et omnes pópuli: * príncipes, et omnes iúdices terræ.
148:12 Iúvenes, et vírgines: senes cum iunióribus laudent nomen Dómini: * quia exaltátum est nomen eius solíus.
148:13 Conféssio eius super cælum et terram: * et exaltávit cornu pópuli sui.
148:14 Hymnus ómnibus sanctis eius: * fíliis Israël, pópulo appropinquánti sibi.
|
Ant. Kings of the earth, * and all people, praise God.
Psalm 148 [5]
148:1 Lovpris Herren i himlen, * lovpris ham i det højeste!
148:2 Lovpris ham, alle hans engle, * lovpris ham, hele hans hær!
148:3 Lovpris ham, sol og måne, * lovpris ham, alle lysende stjerner!
148:4 Lovpris ham, himlenes himmel * og I vande oppe over himlen! De skal lovprise Herrens navn,
148:5 For han talte, og det skete, * for på hans befaling blev de skabt.
148:6 For evigt og altid bestemte han deres plads * og satte en grænse, de ikke måtte overskride.
148:7 Lovpris Herren på jorden, * alle I havdyr og store dyb,
148:8 Ild og hagl, sne og røg, du stormvejr, * der udfører hans befaling!
148:9 Alle I bjerge og høje, * alle I frugttræer og cedertræer,
148:10 Alle I vilde dyr og alt kvæg, * alle I krybdyr og vingede fugle!
148:11 Alle jordens konger og folk, * alle jordens stormænd og dommere,
148:12 Unge mænd og piger, * gamle og unge! De skal lovprise Herrens navn, for hans navn alene er ophøjet,
148:13 Hans herlighed når ud over jord og himmel. * Han løftede sit folks horn.
148:14 Alle hans fromme skal lovprise ham, * Israel, det folk, der står ham nær!
|
Psalmus 149 [6]
149:1 Cantáte Dómino cánticum novum: * laus eius in ecclésia sanctórum.
149:2 Lætétur Israël in eo, qui fecit eum: * et fílii Sion exsúltent in rege suo.
149:3 Laudent nomen eius in choro: * in týmpano, et psaltério psallant ei:
149:4 Quia beneplácitum est Dómino in pópulo suo: * et exaltábit mansuétos in salútem.
149:5 Exsultábunt sancti in glória: * lætabúntur in cubílibus suis.
149:6 Exaltatiónes Dei in gútture eórum: * et gládii ancípites in mánibus eórum.
149:7 Ad faciéndam vindíctam in natiónibus: * increpatiónes in pópulis.
149:8 Ad alligándos reges eórum in compédibus: * et nóbiles eórum in mánicis férreis.
149:9 Ut fáciant in eis iudícium conscríptum: * glória hæc est ómnibus sanctis eius.
|
Psalm 149 [6]
149:1 Syng en ny sang for Herren, * hans pris i de frommes forsamling!
149:2 Israel skal glæde sig over sin skaber, * Zions sønner skal juble over deres konge.
149:3 I dans skal de lovprise hans navn, * til pauke og citer skal de lovsynge ham.
149:4 For Herren glæder sig over sit folk * og smykker de ydmyge med frelse.
149:5 De fromme fryder sig i herlighed, * på deres leje bryder de ud i jubel.
149:6 Fra deres struber lyder hyldest til Gud, * i deres hænder har de tveæggede sværd,
149:7 Så de kan hævne sig på folkene, * straffe alle folkeslagene
149:8 Og lægge deres konger i lænker * deres fornemme i fodjern.
149:9 Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, * til herlighed for alle hans fromme.
|
Psalmus 150 [7]
150:1 Laudáte Dóminum in sanctis eius: * laudáte eum in firmaménto virtútis eius.
150:2 Laudáte eum in virtútibus eius: * laudáte eum secúndum multitúdinem magnitúdinis eius.
150:3 Laudáte eum in sono tubæ: * laudáte eum in psaltério, et cíthara.
150:4 Laudáte eum in týmpano, et choro: * laudáte eum in chordis, et órgano.
150:5 Laudáte eum in cýmbalis benesonántibus: laudáte eum in cýmbalis iubilatiónis: * omnis spíritus laudet Dóminum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Reges terræ et omnes pópuli, laudáte Deum.
|
Psalm 150 [7]
150:1 Lovpris Gud i hans helligdom, * lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
150:2 Lovpris ham for hans vælde, * lovpris ham for hans storhed!
150:3 Lovpris ham med hornets klang, * lovpris ham med harpe og citer,
150:4 Lovpris ham med pauker og dans, * lovpris ham med strengespil og fløjter,
150:5 Lovpris ham med klingende cymbler, lovpris ham med rungende cymbler! * Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Kings of the earth, and all people, praise God.
|
Capitulum Responsorium Hymnus Versus {ex Proprio de Tempore}
Gal 4:22-24
Fratres: Scriptum est, quóniam Abraham duos fílios hábuit: unum de ancílla, et unum de líbera: sed qui de ancílla, secúndum carnem natus est: qui autem de líbera, per repromissiónem: quæ sunt per allegoríam dicta.
℟. Deo grátias.
℟.br. Ipse liberávit me * de láqueo venántium.
℟. Ipse liberávit me * de láqueo venántium.
℣. Et a verbo áspero.
℟. De láqueo venántium.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Ipse liberávit me * de láqueo venántium
Hymnus
Iam Christe sol iustítiæ,
Mentis diéscant ténebræ:
Virtútum ut lux rédeat,
Terris diem cum réparas.
Dans tempus acceptábile,
Et pǽnitens cor tríbue,
Convértat ut benígnitas
Quos longa suffert píetas.
Quiddámque pæniténtiæ
Da ferre, quamvis grávium,
Maióre tuo múnere,
Quo démptio fit críminum.
Dies venit, dies tua,
In qua reflórent ómnia:
Lætémur in hac ad tuam
Per hanc redúcti grátiam.
Te rerum univérsitas,
Clemens, adóret, Trínitas,
Et nos novi per véniam,
Novum canámus cánticum.
Amen.
℣. Ángelis suis Deus mandávit de te.
℟. Ut custódiant te in ómnibus viis tuis.
|
Chapter Responsory Hymn Verse {from the Proper of the season}
Gal 4:22-24
Brothers: For it is written that Abraham had two sons: the one by a bondwoman, and the other by a free woman. But he who was of the bondwoman, was born according to the flesh: but he of the free woman, was by promise, which things are said by an allegory.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. For he hath delivered me * from the snare of the hunters.
℟. For he hath delivered me * from the snare of the hunters.
℣. And from the sharp word.
℟. from the snare of the hunters.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. For he hath delivered me * from the snare of the hunters.
Hymn
Jesu, salvation’s Sun Divine,
Within our inmost bosoms shine,
With light all darkness drive away
And give the world a better day.
Now days of grace with mercy flow,
O Lord, the gift of tears bestow,
To wash our stains in every part,
Whilst heavenly fire consumes the heart.
Rise, crystal tears, from that same source
From whence our sins derive their course;
Nor cease, till hardened hearts relent,
And softened by your streams, repent.
Behold, the happy days return,
The days of joy for them that mourn;
May we of their indulgence share,
And bless the God that grants our prayer.
May heaven and earth aloud proclaim
The Trinity’s almighty fame;
And we, restored to grace, rejoice
In newness both of heart and voice.
Amen.
℣. For he hath given his angels charge over thee;
℟. To keep thee in all thy ways.
|
Canticum Benedictus {Antiphona ex Proprio de Tempore}
Ant. Cum sublevásset óculos * Iesus, et vidísset máximam multitúdinem veniéntem ad se, dixit ad Philíppum: Unde emémus panes, ut mandúcent hi? Hoc autem dicébat tentans eum: ipse enim sciébat quid esset factúrus.
Canticum Zachariæ
Luc. 1:68-79
1:68 Benedíctus ✠ Dóminus, Deus Israël: * quia visitávit, et fecit redemptiónem plebis suæ:
1:69 Et eréxit cornu salútis nobis: * in domo David, púeri sui.
1:70 Sicut locútus est per os sanctórum, * qui a sǽculo sunt, prophetárum eius:
1:71 Salútem ex inimícis nostris, * et de manu ómnium, qui odérunt nos.
1:72 Ad faciéndam misericórdiam cum pátribus nostris: * et memorári testaménti sui sancti.
1:73 Iusiurándum, quod iurávit ad Ábraham patrem nostrum, * datúrum se nobis:
1:74 Ut sine timóre, de manu inimicórum nostrórum liberáti, * serviámus illi.
1:75 In sanctitáte, et iustítia coram ipso, * ómnibus diébus nostris.
1:76 Et tu, puer, Prophéta Altíssimi vocáberis: * præíbis enim ante fáciem Dómini, paráre vias eius:
1:77 Ad dandam sciéntiam salútis plebi eius: * in remissiónem peccatórum eórum:
1:78 Per víscera misericórdiæ Dei nostri: * in quibus visitávit nos, óriens ex alto:
1:79 Illumináre his, qui in ténebris, et in umbra mortis sedent: * ad dirigéndos pedes nostros in viam pacis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Cum sublevásset óculos Iesus, et vidísset máximam multitúdinem veniéntem ad se, dixit ad Philíppum: Unde emémus panes, ut mandúcent hi? Hoc autem dicébat tentans eum: ipse enim sciébat quid esset factúrus.
|
Canticum Benedictus {Antiphon from the Proper of the season}
Ant. When Jesus lifted up His Eyes, * and saw a great company come unto Him, He saith unto Philip: Whence shall we buy bread that these may eat? And this He said to prove him; for He Himself knew what He would do.
Zakarias' lovsang
Luk 1:68-79
1:68 Lovet være Herren, ✠ Israels Gud, * for han har besøgt og forløst sit folk.
1:69 Han har oprejst os frelsens horn * i sin tjener Davids hus,
1:70 Sådan som han fra gammel tid har forkyndt * ved sine hellige profeters mund:
1:71 At frelse os fra vore fjender * og fra alle dem, som hader os,
1:72 At vise barmhjertighed mod vore fædre * og huske på sin hellige pagt,
1:73 Den ed, han tilsvor vor fader Abraham, * at han ville give os
1:74 At fri os fra vore fjenders hånd * og give os at tjene ham uden frygt
1:75 I fromhed og retfærdighed for hans åsyn * alle vore dage.
1:76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, * for du skal gå foran Herren og bane hans veje
1:77 Og lære hans folk at kende frelsen * i deres synders forladelse,
1:78 Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, * hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
1:79 For at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, * og lede vore fødder ind på fredens vej.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. When Jesus lifted up His Eyes, and saw a great company come unto Him, He saith unto Philip: Whence shall we buy bread that these may eat? And this He said to prove him; for He Himself knew what He would do.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Concéde, quǽsumus, omnípotens Deus: ut, qui ex mérito nostræ actiónis afflígimur, tuæ grátiæ consolatióne respirémus.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, Almighty God, that we who for our evil deeds are worthily punished, may, by the comfort of thy grace, mercifully be relieved.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Si descendendum sit a choro, concluditur dicendo.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Et cum frátribus nostris abséntibus. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Then, in the public recitation of the Office, if the Community is to leave the Choir, the following Versicle is said.
℣. May the divine assistance ✠ remain with us always.
℟. And with our brothers, who are absent. Amen.
|